 |
|
|
BIT-vognen
| Titel | BIT-vognen |
| Støttebeløb | 1.800.000 |
| Organisation | TeleDanmark A/S |
| Konklusion | Konklusion BIT-vognen |
| Hjemmeside | Ingen hjemmeside |
| Kontakt | Chefkonsulent Anders Thomsen, anders.thomsen@teknologisk.dk, tlf. 7220 2236 |
| Øvrige deltagere | |
| Tema | Erhvervsudvikling |
| Stikord | Bredbånd |
| Dagbog | Senest opdateret: 29. oktober 2003 |
| Projekt start | 8. marts 2001 |
| Projekt slut | 31. december 2003 |
| Beskrivelse | Nu får de nordjyske borgere, erhvervslivet og kommunerne en smagsprøve på, hvordan den nye bredbåndsteknologi åbner op for masser af muligheder i dagligdagen. Tele Danmarks bidrag til projektet Det Digitale Nordjylland hedder BIT-vognen og formålet med BIT-vognen er at skabe fundamentet for at give lokale samfund de bedste muligheder for kommunikation i lokalsamfundet og med verden udenfor.
Den indbyrdes højhastigheds kommunikationsmulighed vil kunne bruges til udveksling af information, tekniske tegninger, billeder og andre vigtige oplysninger, der hurtigt skal frem og tilbage mellem samarbejdspartnere. Og med elektronisk post kan man nå hinanden uden besvær døgnet rundt, verden rundt.
Adgangen til Internet betyder nem og hurtig informationssøgning, og mulighederne for professionel brug er nærmest ubegrænsede. En hjemmeside giver mulighed for en professionel præsentation af virksomheden og dens produkter, og ikke mindst til elektronisk handel.
Bitvognen består af fire hjørnesten:
· Små hundrede borgere – og ét IT-værksted – får internetadgang via hurtige ADSL-linjer, så man for eksempel også kan hente filmklip, musikvideoer og spil hjem i superkvalitet.
· Via en video-platform får et antal borgere mulighed for at hente video hjem via telenettet. Video kræver meget hurtige teleforbindelser, så filmen ikke afbrydes undervejs. Videoplatformen rummer masser af spændende muligheder. Foruden traditionelle videofilm vil man f.eks. kunne se med direkte hjemme i stuen, når kommunen holder borgermøde, ligesom man kan forestille sig live-undervisning via nettet. Hvem der skal levere indhold på videoplatformen er endnu åbent - men alle er velkommen til at byde ind som leverandør.
· I en af kommunerne etableres et virksomhedsnet, som består af ca. 30 virksomheder og kommunale institutioner. Disse får mulighed for at kommunikere hurtigt og sikkert med hinanden inden for kommunens grænser.
· Tre kommuner bindes sammen i et inter-kommunalt net, så kommunerne kan udveksle data og kommunikere hurtigt, sikkert og i høj kvalitet. Det betyder, at kommunerne har mulighed for at effektivisere arbejdet og forbedre servicen overfor borgerne.
Har du spørgsmål og gode ideer til BIT-vognen, så mail på adressen: asla@tdk.dk |
Printervenlig version |
|
 |
|