Det Digitale Nordjylland  

Du er her: Forside Info og baggrund Projekter Kompetence og uddannelse Det nære netværkssamfund

Oversigt | Søg | English



Det nære netværkssamfund


TitelDet nære netværkssamfund
Støttebeløb227.800
OrganisationBehandlingscentret Østerskoven
KonklusionKonklusion Det nære netværkssamfund
Hjemmesidewww.oesterskoven.dk/sider/main/Projekter/DNNindgang.htm
KontaktAktivitetsleder Emmy Kjelmann, egkj@oesterskoven.nja.dk, tlf. 9852 1577
Øvrige deltagereNetJob
Hjælpemiddelinstituttet
TemaUddannelse
StikordHandicappede
Hjælpemidler
IT-kompetencer
DagbogSenest opdateret: 7. november 2003
Projekt start1. januar 2002
Projekt slut31. december 2003
BeskrivelseFormål
Formålet er at tilføre fysisk og psykisk handicappede, som er beboere på institution, IT- kompetencer, der gør dem bedre rustet til at udnytte mulighederne i et netværkssamfund.

Indhold
Vi ønsker at etablere et internt netværk og et intranet mellem beboerne på en træningsinstitution for yngre hjerneskadede (Behandlingscentret ØSTERSKOVEN), for at kunne træne brugen af informationsteknologi i et beskyttet miljø, og dermed forbedre beboernes kompetence til at anvende det åbne informationssamfund.
Vi ønsker at udnytte et internt netværk i pædagogisk miljø, for med individuel hensyntagen til fysisk og intellektuel funktionsnedsættelse, at udnytte informationsteknologien til at opøve flere selvstændige færdigheder i hverdagen. Vi ønsker at øge den enkelte beboers mulighed for, selvstændigt at tilegne sig information om nære dagligdagsforhold.
Oplysningerne på elevernes intranet kunne f.eks. være:
-Den enkelte elevs skema - + evt. ændringer i planen
-Madplanen for den kommende uge
-Gruppens kalender med fødselsdage og ferier m.v.
-Fotoalbum + videobibliotek (hjemmevideo) fra fælles begivenheder for gruppen.
-Personalets vagtplan, omsat til information, der er forståelig for den enkelte, f.eks. billeder af personalet + lyd.
Derudover kunne oplysninger fra internettet inddrages i et individuelt omfang, under hensyntagen til interesser og overblik, f.eks.:
-Tv-programmet
-Arrangementer i byen
-AAB´s kampe
-Nyhedsinformation: F.eks. : Aviser, ugeblade, TV-hjemmesider.
-Særlige interesser: F.eks. popgrupper, fodboldklubber m.m.
-Favorit-hjemmesider
Udover at søge information, vil nettet kunne anvendes til at udføre dagligdags funktioner, F.eks.
-Homebanking
-Bestilling af dagligvarer
-Bestilling af NT handicapkørsel eller DSB Handicap hjælp
-Kommunikation via e-mail
-Deltagelse i konferencer på nettet -
Intranettet ville kunne anvendes til:
- at træne anvendelsen af e-mail i beskyttet miljø, ved at lade eleverne sende mails til hinanden.
- fælles projekter. F.eks. Beboeravis, hjemmeside, fotoalbum
Brugergrænsefladen skal kunne tilpasses den enkelte efter behov og evner; både i form af fysisk betjening (specielle tastaturer, mus mv.) og i form af funktionaliteten i brugergrænsefladen.

Udover de individuelle resultater for beboerne, sigter projektet til at resultere i pædagogiske metoder til udnyttelse af IT i dagligdagen på en institution.
Hvilken uddannelse, og hvilke procedurer vil være nødvendige for, at det pædagogiske personale på en institution vil kunne vedligeholde og anvende et elev-intranet, som et redskab i deres pædagogiske praksis. Dette sammenholdt med, hvilke software- og hardware-løsninger, der vil være nødvendige.

Samarbejdspartnere:

Hjælpemiddelinstituttet – afd. for kommunikation og specialundervisning.
Rolle: Generel videnssøgning på området omkring udnyttelse af teknologi til handicappede.

Hjælpemiddelinstituttet – afd. NetJob
Rolle: Leverandør af intranet systemet baseret på NetJobs eksisterende teknologi (myZiteEdit) samt deltage i etablering af elev-intranet på ØSTERSKOVEN, som giver mulighed for formidling af relevante oplysninger – f.eks. dagsprogrammer og personalevagtplaner – i form af tekst, symboler og lyd.

Top Nordic
Rolle: Leverandør af det fysiske netværk, og tilhørende software.

Projektorganisation:
Projektansvarlig organisation/Virksomhed:
Behandlingscentret ØSTERSKOVEN Amerikavej 46, 9500 Hobro
Web: www.oesterskoven.nja.dk
e.mail: oesterskoven@oesterskoven.nja.dk
tlf. 98 52 15 77

Ledelsesmæssig ansvarlig: Forstander, Erik Justesen, Østerskoven
Udførende projektleder: Aktivitetsleder, Emmy Kjelmann, Østerskoven

Gå til toppenGå til toppen

Printervenlig version Printervenlig version
Region Nordjylland · Niels Bohrs Vej 30 · 9220 Aalborg Øst · Tlf.: 96 35 13 80 · Email: nanna.skovrup@rn.dk

Projektpartnere | Aktuelt | Info og baggrund | Kontakt | Videnscenter